Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

DEBAT: Fagforbund i opråb til regioner og regering: Undgå at gentage fuseren fra sidste års økonomiaftale

Sidste år blev budgetterne presset urealistisk, samtidig med at politikerne fortsat lovede et sundhedsvæsen i verdensklasse. Men husk, at patienter og ansatte først mærker konsekvenserne længe efter, pressemødet er afholdt, skriver seks fagforbund i dette debatindlæg.

Publiceret: 

8. maj 2024

Senest opdateret: 

8. maj 2024

Af:

Maria Klit Eriksen

mat@dsr.dk

Indlægget blev bragt på Sundhedsmonitor.dk onsdag den 8. maj 2024.

Af: 

Susanne Wammen, formand for Overlægeforeningen

Helga Schultz, forperson for Yngre Læger

Dorthe Boe Danbjørg, formand for Sundhedskartellet

Tanja Nielsen, sektorformand for FOA

Lene Roed, formand for HK Kommunal

Jeanette Præstegaard, formand for Danske Fysioterapeuter (på vegne af Ergoterapeutforeningen og Jordemoderforeningen)

 

Mandag den 6. maj startede forhandlingerne om regionernes økonomi for næste år mellem regeringen og Danske Regioner.

Sidste år endte forhandlingerne som en gyser med et så smalt resultat, at regionerne fra start meddelte, at det ville blive stramt og kræve effektiviseringer at leve op til budgetterne.

Det lykkedes regionerne at overholde budgetterne. Men de har reelt set ikke noget valg. Hvis de ikke selv sikrer en positiv bundlinje, banker budgetloven dem på plads bagefter med økonomiske sanktioner.

Til trods for den stramme økonomi er aktiviteten på sygehusene øget. For eksempel har sygehusene i 2023 foretaget 70.000 flere operationer end i 2022. Og helt nye tal viser, at dødeligheden for kræftsyge igen er faldet.

Det er godt at huske hinanden på, at rigtig mange patienter får den behandling, pleje og genoptræning på sygehusene, som de har brug for. Ingen skal være bange for at komme på hospitalet. Men nogle patienter må vente meget længe, når andre ufravigelige udgifter eksploderer.

Konsekvenserne mærkes fortsat

Det skete blandt andet i 2023, da udgifterne til medicin tog en himmelflugt i 2023 og endte med en ekstra regning på 1,7 milliarder kroner. Det er flere penge, end regionerne fik tilført ved økonomiaftalerne, som skulle dække omkostningerne ved, at vi bliver flere ældre.

Konsekvenserne af et alt for lille budget for 2024 og ekstraordinære regninger for medicin mærker vi stadig på sygehusene i hele Danmark. Det er her, pengene skal findes, og det gør man især i form af fyringer, stop for ansættelser, vikarer, frivilligt ekstraarbejde og begrænsninger på brug af privathospitaler.

Og ja, du læste rigtigt: Til trods for at manglen på personale er så stor en udfordring, at der ses til fjerne lande for at sikre nok arbejdskraft, er der i øjeblikket nedskæringer på det selvsamme personale for at overholde budgetterne. Når manglen på personale bliver forværret, kan vi ikke bringe ventelisterne ned og hjælpe nok patienter.

Det hele bliver kun sværere at forstå og acceptere, når vi ved, at der er udsigt til 5 milliarder kroner til en sundhedsreform. Men de penge kommer først på den lange bane i 2030. Og hvis historien gentager sig, bliver de øremærket til mindre, men højt profilerede områder, i stedet for at dække de stigende driftsudgifter.

Sidste års forhandlinger skal ikke gentages

Konsekvensen er blandt andet, at medarbejdere det ene øjeblik opfordres til at tage ekstravagter, fordi der for eksempel er landet en ’akutpakke’. Det næste øjeblik bremses der så fuldt op, fordi pakken er væk og budgetterne for stramme. Ikke alene stopper man så for ekstravagter, man stopper eller begrænser ansættelser, og nogle steder fyrer man ligefrem personalet.

Det kan selvfølgelig mærkes af personalet, som bliver direkte ramt, når man mister en kollega eller sit job. Og det kan mærkes af patienterne, hvor flere nu må vente længere. Det, synes vi, er skræmmende.

Derfor er her en appel. Lad være med at gentage gyseren fra sidste års økonomiforhandlinger. Lad være med at presse budgettet urealistisk, samtidig med at I lover os et sundhedsvæsen i verdensklasse.

For patienter og ansatte i sundhedsvæsenet mærkes konsekvenserne i lang tid efter forhandlingerne er overstået og pressemødet afholdt.

Derfor har vi flere ønsker til årets økonomiforhandling:

  1. Ret op på sidste års gyser og tilfør tilstrækkelig med midler til 2024, så vi undgår de værste besparelser og deraf følgende ventelister og manglende kolleger
  2. Hold medicinudgifterne uden for regionernes budgetrammer, så vi både kan sikre, at patienterne på sygehusene får behandling i topklasse, og at der er adgang til den nye og bedste medicin.
  3. Lav en langsigtet plan for det fysiske arbejdsmiljø i form af en anlægsplan, der gør det muligt at renovere og vedligeholde bygninger m.v.
  4. Husk, at administrationen udgør en mindre andel i sundhedsvæsenet og hjælper med at sikre det kliniske personale tid til patienterne ved at tage telefoner, booke tider og fordele vagter.
  5. Invester i sundhedsvæsenet, så vi faktisk kan sikre udvikling og forbedringer i takt med stigende behov. Vi ved godt, at det kræver flere penge udover den helt snævre krone for krone dækning af demografien i økonomiaftalen for 2025, Men det er også nødvendigt, hvis I vil leve op til jeres løfter om et bedre sygehusvæsen i morgen end i dag