Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Stor bonus til Susanne fra Silkeborg, der deltog i kredsens biografarrangement

Susanne Bjerno er fast deltager, når Dansk Sygeplejeråd Kreds Midtjylland afholder medlemsarrangementer. Det blev hun belønnet for, da hun blev udtrukket som vinder af et supergavekort på 5000 kroner udlovet af samarbejdspartneren Bauta.

Publiceret: 

8. maj 2024

Senest opdateret: 

8. maj 2024

Af:

Per Colstrup Vinkel

pco@dsr.dk
Susanne Bjerno

1000 medlemmer havde booket plads i en af de fem biografer rundt om i Kreds Midtjylland, da der dette forår blev budt indenfor til bio-event med filmen ”Bastarden” på programmet. Inden filmen kunne deltagerne høre nærmere om den aktuelle situation i OK24 præsenteret af repræsentanter fra kredsens politiske ledelse.

Du finder en oversigt over aktuelle arrangementer, du som medlem kan benytte dig af her.

Forårets biografevents blev arrangeret i samarbejde med vores samarbejdspartnere Bauta og Lån og Spar Bank. I en konkurrence blev den pensionerede sygeplejerske fra Silkeborg, Susanne Bjerno, udtrukket som vinder af et gavekort på 5000 kroner.

  • Jeg kommer altid til arrangementerne, det er hyggeligt og dejligt at være blandt andre sygeplejerske. Både for at snakke fagligt og socialt. Derfor har jeg altid et øje på aktivitetskalenderen, så jeg kan få plads ved de mange gode arrangementer. Præmien her er en bonus, der helt sikkert kommer til glæde og gavn for både mig og min familie, siger en smilende Susanne Bjerno, da hun lader sig fotografere med gavekortet.

Udover den store præmie fra Bauta var der også Kahoot-konkurrence om en gavekurv samt konkurrence fra Lån og Spar Bank om biobilletter.

Aktuelt arbejder kredsen på efterårets biografarrangementer, så husk at tjekke aktivitetskalenderen samt kredsens sociale medier, hvor vi vil annoncere datoer, film og byer, når de er på plads.